Fåborgvej 120C
6753 Agerbæk
Andelsbolig i Agerbæk
Dette andelsrækkehus i Agerbæk henvender sig til dig, som ønsker en god og centraltbeliggende bolig . Huset fremstår nydeligt, og planløsningen er funktionel, og du får i alt 63 kvadratmeter at udfolde boligidéerne på. Der medfølger ovenikøbet egen have samt et praktisk redskabsrum. Andelsboligen er en del af en lille, hyggelig bebyggelse, som administreres af en sund forening. Den gedigne ejendom er fra 1992, og den er opført i ét plan. Byggeriet fremstår i røde sten med hvide vinduesrammer og klassisk, rødt sadeltag. Inden døre er boligarealet fordelt på en stue, et køkken og et soveværelse samt et badeværelse og en fordelingsentré. Stuen er et dejligt rum med terrassedør og en bred vindueskarnap, som sørger for et behageligt lysindfald. Her kan du let indrette dig med et spisebord og komfortable sofamøbler. I det tilstødende køkken kan der etableres en spisekrog, og herude får du glæde af formiddagssolen. Det nuværende køkken er holdt i hvidt med mange skabe og skuffer, og der er fin bordplads til at kokkerere. Soveværelset har ligeledes en fornuftig størrelse, og det er udført med skabsvæg til garderoben. Det rummelige flisebadeværelse har muret bruseniche, og som et plus er der mulighed for at installere vaskefaciliteter. Den tilhørende have er anlagt med plæne og en fliseterrasse, hvor du i ro og mag kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Boligen ligger centralt i den aktive by, som både har børnehus, skole og bibliotek samt lokal sportsforening med talrige fritidstilbud. Her er også lægehus og en god købmand, hvor hverdagens indkøb kan klares. Fra Agerbæk er der i øvrigt nem forbindelse til motorvejen, og såvel Esbjerg som Varde nås på cirka 25 minutters kørsel.
Kontakt os
-
Gert Lindberg
- Ejendomsmægler
- 25158917
- gert@lindbergsejendomshandel.dk